(Klik på billedet for at forstørre)

Johannes Vedel
Foto: Dansk biografisk Håndleksikon 1937

Johannes Vedel er født den 13. august 1841 i Hyllested ikke langt fra Næstved som søn af smeden Hans Berthelsen.

Efter konfirmationen kom han i lære hos sin far og tog sin svendeprøve hos ham.

Han var imidlertid allerede som barn meget interesseret i at læse, og læste allerede som ni-tiårig Saxo, Snorre og B.S. Ingemann, og senere Oehlenschläger.

Præsten og læreren i byen tilrådede hans forældre, at han fik en boglig uddannelse, men faderen holdt fast ved, at han skulle have en håndværkeruddannelse.

I soldatertiden kom han i forbindelse med den grundtvigianske bevægelse. Han gik i Vartov og hørte Grundtvig, og han var derefter også på Kristen Kolds højskole og på Vallekilde.

I 1869 overtog han en smedie i Hove ved Dalmose og kunne omsider gifte sig med gårdmandsdatteren Christine Andersen trods hendes fars modvilje mod giftermålet.

Johannes var stærkt engageret venstremand, og det gav problemer for smedien.

De lokale gårdejere fik startet en konkurrerende smedie lige på den anden side af gaden, men det bevirkede blot, at Johannes Vedel neddroslede beslagsvirksomheden og i stedet opbyggede et maskinværksted.

Det nye værksted blev en stor succes, og der kom hurtigt en stor søgning af unge, der gerne ville i lære. Og det banede vejen for en idé, han havde. Han mente, at de unge havde brug for at lære mere end det tekniske.

I 1877 fik han bygget et nyt hus, en skolestue, der skulle være rammen om en slags ungdomshøjskole, og den fik i starten stærk tilstrømning af elever og stor bevågenhed fra højskolebevægelsens inderkreds.

Hans noget koleriske temperament skabte ham dog også fjender, og tilstrømningen til hans “Alf-hjem”, som han kaldte det, ebbede ud efter nogle år, men Johannes Vedel fortsatte ufortrødent som debattør, især i folkelige og kirkelige sager.

Hakon Grüner-Nielsen kom i forbindelse med ham i 1910, da Johannes Vedel indsendte teksten til visen “Jeg gik mig gennem en skov så grøn”.

Grüner-Nielsen besøgte ham så senere på året og optog yderligere et par viser, og året efter besøgte han ham igen og lavede tre optagelser med sprogprøver fra hans hjemegn, Vestsjælland.

Johandes Vedel døde den 19. Maj 1923.