Niels Larsen er født 1848 i Tolsager i Asnæs sogn som søn af gårdmandsparret Lars Pedersen og Karen Sofie Larsdatter. Som 23-årig giftede han sig i 1871 med Kirsten Nielsen.
De flyttede til Lumsås by i Højby sogn, hvor de drev en gård frem til 1885, men skiftede den så ud med en gård i Yderby i Odden sogn.
Efter nogle år solgte Niels igen og købte i stedet Toftegård i Odden sogn, hvor han endnu boede, da Hakon Grüner-Nielsen lavede optagelse med ham i 1915.
Der er ingen tvivl om, at han også har virket som spillemand, men vi har ingen nærmere oplysninger om det.
Grüner-Nielsen besøgte ham tilsyneladende kun ved denne ene lejlighed, og der findes ingen optegnede melodier efter ham.
Niels Larsen døde i 1934, 86 år gammel.
Se noderne her. - Melodinedskrift og nodesætning: Morten Levy.
Se noderne her. - Melodinedskrift og nodesætning: Morten Levy.
Se noderne her. - Melodinedskrift og nodesætning: Morten Levy.