Peter Fisker han håed’ sig en jennele gås,
- Nåni nåni nån.  
som figer de ring som snurre. -
og den slog han under lykkel og lås.
Rings med de arme de ring som snurre.
 Bonden han hænger i hans rigdom og tro
 Bondens datter og den lillebitte kind
 og så lusked’ Mikkel i busken ind .