Det var en søndag morgen før klokken slog to,
og lærken sin stemme lod høre,
den ridder han rejste sig frejdig og fro
og lod sig i klæderne føre.
 
Der stander syv liljer udi min faders gård,
ved dem står rosen den røde.
Lad liljerne kun visne, når rosen jeg får.
Jeg sørger mig ikke til døde.