De leged’ guldtavel udi højeloft,  
de fruer sig fornemme kalder.
Det var fru Malfred og Jullelil,
så underlig legen ud falder.
Men lykken hun vender sig ofte om .
 
De terninger vender sig tit omkring
med øjnene høje og lave.
Det samme gør lykken ustandselig
[med hjul drejer hun sig med nåde] Som? NB
Men lykken hun vender sig ofte om .
 
Det var fru Malfred og Jullelil
de leged’ guldtavlen med ære,
På gulvet ganger det ædle barn,
hun leger med æble og pære.
Men lykken hun vender sig ofte om.,
 
På gulvet ganger det ædle barn,
hun legen så tave hun vare.
[Der Axel kåsig kom ind med hast,
med Rom han agted’ at fare.
Men lyk ---