Og det var den ædle hr Peder så skjøn,
han agted’ til sin fostermor at gå.
“Og hvad for en død mon jeg skal lide,
og hvad det er mig spå’t?”
 
“Ja du skal ej dø på den sorte sygeseng,
ej heller skal slages udi strid,
men du må vogt’ dig vel for den bølge så blå,
den vil vist forkorte dit liv.
 
Og det var den ædle hr Peder så skøn,
han ned til stranden monn’ gå,
og der lod han bygge sig så kostbart et skib,  
så kostbart som ingen havde set.
 
Ja skibet det var af det marmor så pænt,
og masten var ligeså,
men vimpelen var af det pureste guld,
ja ret ud af guldet så rød.
 
De sejled’ i en, og de sejled’ i to,
og de sejlede i dagerne tre,
på den fjerde dag da stod skibet still’
og ville ej længere at [kør’]