Svend Vanvig han rider sig den vejen så lang,
da mødte ham på vejen den samm’ Kong Valdeman.
“Og hør du kong Valdeman, hvad jeg vil sige dig,
og kan du nu svare, hvad jeg tilspørge dig? “
 
“Og ikke så haver jeg spørgsmålen’ lært,
men jeg haver slagen syv konger ihjel.”
“Og haver du slaget syv konger ihjel,
ja visselig har du rammet min fader mæ sjel”
 
“Hvad pryder bedst udi kongernes sal?
og hvad pryder bedst udi dybeste dal?
og hvad skinner hvidere end svanen?
og hvem råber højere end tranen?
 
Ja hvad er vel rund’re end det rundeste hjul?
og hvad synger bedst ud af alle kreatur?
Og hvorhen’ haver solen sit sæde?
Og hvorhen lægger døde mand sin [klæde]
 
Og hvad vil da bygge den bredeste bro?
Og hvad {bygges bender] vel under i [slå]?
Og hvorhen går vejen den brede?
Og hvorhen vi mennesker må lede?
 
Ja solskin er bedst udi kongernes sal,
og græs pryder bedst ude dybeste dal,
og månen skinner hvidere end svanen,
og tord’nen råber højere end tranen.