Der stod to skalke og lagde råd,
-  Hu ru rumpendej, -
de ville til møllerens datter gå.
 Fidedum fididej,
 Fidijek jek jek.
 Jepp’ er ikk’ bleven skrædder endnu.
 
Den fattigmand stopped’ sin søn udi sæk,
 - Hu ru rumpendej -
han ville til møllerens datter trækk’
 Fidedum fididej,
 Fidijek jek jek.
 Jepp’ er ikk’ bleven skrædder endnu.