Hr. Adelbrand hr. Adelbrand stod udi kongens gård,
/: der så han jomfru Lindelil :/var klædt udi mår.
 
“Og hør du jomfru Lindelil så faver og så fin,
/: og vil du nu være :/ allerkæresten min?”
 
/: “Jeg skøtter ikke mere om hr. Adelbrandes tro, :/
/: end udom min faders :/ de gamle sko.”