Mi oldemor hun fortalte mig engang
Det var en daw te hun havde lavet æ honning, så kommer der en lille nisse ind til hende, sæjer te hende om hun vill’ ét køre med ham hjem, da hans kone skull’ ha’ en lille.  Nå, hun gik osse med ham lidt fra æ gård og der var en bank’ og der var en hul ind i og den gik de ind i.
Så da de kom derind så, og der var født en lille dreng derinde og al ting var [betalt og i orden og hun vil til at gå igen. Så kom han ind æ [kuen nis] - gammel nissemand hen og gav  hende tre små sten. “Tag  dem med dig hjem, dem skal du ha til tak fordi te du har hjulpet os i dag.  
Hun gik osse hjem, og hun fik ikke andet end tre små sten.[og var så ware af dem, te det var ikke nogen stor gave, men hun tog alligevel en kasse at putte dem i.  Det vared’ læng, så var det en daw te hun fortåel hend’ mand, hun havde fået dem tre små sten til tak. Så ville han osse se dem, og æ law så, han havde såen set å dem lidt så sæjer han “nej se, kone, det er ikke sten. De  må vist nok være noget mere værd vi ve da lige godt - da han havde giwen dem te sin mand - Vi vil da ligodt ha dem med til Vejle og snakke med æ guldsmed om, hvad han troed om dem. Og det gjorde de osse og noget deretter var de og - han sagde “Ja det er jo guld og a vil gi’ jer tolv tusind rigsdaler for dem.  
I kan tro at a mand og kone de var glade, og de  har siden talt mange [for’et stille ting for’et]