Matrosen gik i lunden
for at forlyste sig ,sig, sig.
matrosen gik i lunden
 for at forlyste sig.
Han plukkede blomster og blade af træ’r
  - Fallala lalala lalala la -
og gjorde sig en seng.
 
Men da han nu var færdig
med denne dejlige seng, seng, seng,
Men da han nu var færdig
med denne dejlige seng,
da kom der til ham en skønjomfru,
 - Fallala lalala lalala la - .
og sov hos ham i den.
 
Men da den jomfru vågnede
og var i den dejlige seng, seng, seng,
men da den jomfru vågnede
og var i den dejlige seng,
da mærkede sig den jomfru,
 - Fallala lalala lalala la -
at hun var med en dreng.
 
Den jomfru græd så såre,
hendes ære havde hun mist’, mist’, mist’,
den jomfru græd så såre,
hendes ære havde hun mist’,
men tager du hende til ægte,
 - Fallala lalala lalala la -
så er hun sorgen kvit.
 
Ak nej min kære jomfru,
jeg det slet ikke kan, kan, kan,
ak nej min kære jomfru,
jeg det slet ikke kan.
Thi mit skib den ligger for anker
- Fallala lalala lalala la -
skal til det fremmed’ land.
 
Matrosen han nu rejste
og letted’ til sin hat, hat, hat,
matrosen han nu rejsete
og letted’ til sin hat.
og byder den skønjomfru
 - Fallala lalala lalala la –
en blid og rolig nat.